Sidst i november løber Agromek 2018 af stablen. Tirsdag den 2. oktober blev listen med nyheder og Agromeks messekomites tildelte stjerner offentliggjort. Det svenske mærke Väderstad blev en af de virksomheder, der fik tildelt stjerner, og de vil selvfølgelig have en stand på messen, hvor de vil byde velkommen med et bredt udvalg af maskiner, oplyser Väderstad i en pressemeddelelse.

- Vi ser frem til Agromek. Danmark er et vigtigt marked for os på Väderstad, og vi ser Agromek som en meget oplagt mulighed for at møde interesserede landmænd og få en snak om maskiner og dyrkning af afgrøder, siger Mattias Hovnert, salgs- og marketingdirektør på Väderstad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Väderstad tildeles stjerner

Väderstad fik tildelt stjerner til fire af de produkter, de vil præsentere på messen. Den nye disk CrossCutter Disc og spidsen BreakMix tildeles 2 stjerner hver, mens den pneumatiske såmaskine Spirit 600-900C og den universelle kraftige kultivator Ferox 500-900 tildeles 1 stjerne hver, som de svenske og danske medarbejdere hos Väderstad ser frem til at vise frem, skriver Väderstad.

- Ved at skabe en fuld bearbejdning på ultra øverlig arbejdsdybde på bare 2-3cm, åbner CrossCutter Disc op for helt nye muligheder for meget effektiv mekanisk bekæmpelse af spilfrø og ukrudt. BreakMix-spidsen kombinerer fordelene ved at løsne pakket jord i dybden med en intensiv øverlig miksning, siger Mattias Hovnert.