Viden- og virksomhedsparken Agro Food Park trækker flere innovative virksomheder i fødevarebranchen til Skejby.

Derfor udvider parken igen, for anden på blot 18 måneder. Denne gang bygges der ud med 3.000 kvadratmeter kontorer og laboratorier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De nye indbyggere i parken bliver en blanding af mindre iværksættervirksomheder og R&D-enheder fra store virksomheder i fødevarebranchen, fortæller Agro Food Parks Development Director, Bjarne Langdahl Riis, der allerede har holdet af nye beboere på plads.

- De 3.000 nye kvadratmeter er fuldt udlejet, og vi får løbende forespørgsler fra virksomheder, der vil være en del af det innovative miljø, vi har bygget op. I dag rummer Agro Food Park cirka 800 arbejdspladser. Det tal øges med cirka 60, når den nye bygning står færdig, siger Bjarne Langdahl Riis, der siden Agro Food Parks indvielse i 2009 har oplevet stadigt stigende bevågenhed om mulighederne i parken.