Flere efterafgrøder, større udgifter, mindre vintersæd, KO-krav og et ekstremt bureaukrati.
For nordjyderne risikerer det at blive konsekvensen af en ny gødningslov, hvis den vedtages i den form, den har nu. Det vurderer Agri Nord, der vil have problemstillingen som tema på det regionale møde om planteavl, der finder sted 28. november.
Vi bliver straffet for, hvor vi bor. Vi kan jo først så efterafgrøderne, når vi har høstet.
chefkonsulent Flemming Floor Jensen, Agri Nord
- Nordjyderne høster generelt syv til fjorten dage senere end resten af landet på grund af deres nordligere klima. De nye krav kan betyde, at vi skal så helt op til 50 procent ekstra efterafgrøder, siger chefkonsulent i Agri Nord, Flemming Floor Jensen.
Jo senere efterafgrøderne sås, jo dårligere vokser de og opsamler dermed mindre kvælstof. Det er baggrunden for at pålægge de sent såede efterafgrøder yderligere krav.
Urimelige krav
De nye krav er helt urimelige, vurderer formand for Agri Nord Planteavl, Rene Lund Hansen.
- En sådan ordning med ekstra efterafgrøder er sådan set på sin plads de år, hvor vejret betyder, at der er en sen høst i hele landet. Men vi nordjyder bliver ramt hvert år, fordi vi generelt høster en til to uger efter Syddanmark, siger formanden og tilføjer:
- På den måde bliver vi straffet for, hvor vi bor. Vi kan jo først så efterafgrøderne, når vi har høstet, siger formanden.
Han mener desuden, at de nye krav straffer de nordjyske landmænd dobbelt på et område, hvor de i forvejen har urimelige krav. På mange af de nordjyske arealer giver efterafgrøder ifølge formanden ingen mening.
Intet ligger fast endnu
Baggrunden for de kradse udmeldinger fra Agri Nord skal findes i de nye efterafgrøderegler, der er i høring til 18. december. Tidligere skulle efterafgrøder være stået inden 1. august og stå til 20. oktober. Det nye er, at landmændene skal indberette så-datoen, og så skal eftergrøden stå otte uger, før den kan destrueres.
Agri Nord mener, at de nye regler kommer til at belaste landmændene økonomisk, for efterafgrøderne blokerer for etableringen af vintersæd.
- Det kan nemt koste 2.000 til 3.000 kroner pr. hektar at have vårafgrøder i stedet for vinterafgrøder, vurderer Flemming Floor Jensen.
