Agco er kommet med kvartalsregnskab for andet kvartal, og det viser gode takter. Nettoomsætningen i virksomheden blev på cirka 2,5 milliarder dollar i andet kvartal 2018. Det er en stigning på cirka 17,2 procent i forhold til samme periode sidste år. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Nettoomsætningen for første halvår af 2018 var cirka 4,5 milliarder dollar. Det svarer til en stigning på cirka 19,8 procent i forhold til første halvår 2017.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Agco har leveret solid salgs- og indtjeningsvækst i andet kvartal, siger Martin Richenhagen, der er administrerende direktør i virksomheden.

- Gode industribetingelser i Vesteuropa og forbedret efterspørgsel på markedet i Nordamerika understøttede salg og indtjening i den del af verden, og var med til at modvirke dårligere resultater i Sydamerika. Vores salgspræstation og tilbagemeldninger fra kunder på Agcos nye produktlinje bekræfter, at vores investeringer i produktudvikling betaler sig. Vi fortsætter med at fokusere på innovative produkter som vores nye Rogator C-serie højtydende sprøjter og vores udvidet line-up af traktorer, som leverer produktivitet på gården og udvider vores markedsposition, siger Martin Richenhagen.