Efter anden verdenskrig talte den japanske kejser til sit folk. En tale, som skulle forme landets udvikling. Og samtidig revolutionere det slagne lands økonomi og position i verden.

Gennem hårdt arbejde og et fokus på teknologi, skulle Japan, som var ødelagt af både atombomber og krig rejse sig på ny. Og det skete. Med vilje og et stærkt fokus på udvikling rejste Japan sig fra asken og blev en økonomisk stormagt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Afrika sprang fra trommen til smartphonen på to årtier. Den udvikling kommer også til at ske indenfor landbruget i Afrika

Theo de Jager

Og selvom der er væsentligste forskelle, er det netop denne udvikling, Theo de Jager, præsident for PAFO, Pan African Farmers Organisation, mener, at Afrika står overfor i fremtiden. Denne gang er der dog ikke tale om en altødelæggende krig, som er drivkraften. Det er et uudnyttet potentiale for fødevareproduktion.

- Klimaforandringerne er en vanvittigt stor mulighed for Afrika. En afrikansk bonde, som udvider teknologisk, mekanisk og i omfang. Den landmand vil kunne gøre en god forretning. Og det er det, jeg drømmer om skal ske i Afrika, siger Theo de Jager.

Klimaforandringerne betyder, at Afrika står i en enestående situation. Afrika rummer nemlig den største andel af uudnyttet landbrugsjord. Hele 46 procent af den potentielle afrikanske landbrugsjord er uudnyttet. Og det bliver en vigtig ressource i fremtiden.

- Vi har landet og jorden. Vi har vandet. Vi har det bedste klima for landbrug. Og vi har folkenene. 60 procent er bønder. Vi har alt det, penge ikke kan købe. Og mangler alt, hvad penge kan købe, siger Theo de Jager.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De afrikanske landmænd har dog en række udfordringer, som gør det vanskeligt for dem at få succes med deres drøm om udvikling.

- Korruption er stadig en af de største hindringer for investeringer fra andre dele af verden. Vi kan ikke realisere denne drøm, hvis vi ikke kan få investeringerne udefra. siger Theo de Jager.

Der er dog et endnu større problem. Og det er, at afrikanerne ikke ejer deres jord. Derfor er der, efter Theo de Jagers mening, en mindre vilje til at udvikle og investere i jorden.

- Landmandens egne investeringer i jorden udebliver desværre alt for ofte, så længe landmanden ikke ejer jorden selv. Og det er forståeligt nok, når han ikke kan være sikker på at det er ham, der får udbytte af investeringerne, siger Theo de Jager.

En anden udfordring, landbruget i Afrika står overfor, er, at der ikke handles landbrugsvarer internt i Afrika. Infrastrukturen er simpelthen for dårlig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Infrastruktur er et kæmpestort problem. Jeg fandt en pose avocadoer fra min gård. Det var mine avocadoer, for de havde mit stempel på sig. Men jeg havde aldrig eksporteret varer til et andet afrikansk land, så hvordan kunne de dukke op her? Svaret er simpelt. Jeg eksporterede dem til Frankrig og derefter var de sendt til afrika igen. Fra Frankrig. Så det er en udfordring, der er til at tage at føle på, forklarer Theo de Jager.

På trods af udfordringerne, er Theo de Jager dog optimistisk på vegne af de afrikanske landmænd.

- Afrika sprang fra trommen til smartphonen på to årtier. Den udvikling kommer også til at ske indenfor landbruget i Afrika, siger Theo de Jager.