Det begyndte før sommerferien med Åkær-sagen, hvor det lykkedes  efter hårde juridiske tovtrækkerier over mange dage  at få Odder kommune til at give godset et varsel på 7 dage til en bestemt dag. Så faldt der en EU-dom, som fastslår, at selvom der er hjemmel til uanmeldt kontrol, betyder det ikke, at der er adgang til landmandens arealer uden samtykke, og endelig kom så i går en indrømmelse fra enhedschef i Landbrugsstyrelsen Henrik Vorgaard , som i medierne udtalte.

- Vi er helt med på, at der kan være uopsættelige grunde til at udsætte en uanmeldt kontrol, ligesom at landmanden har ret til at tilkalde en bisidder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det får nu advokat Hans Sønderby til at opfordre alle organisationer og landmænd til at holde fast i kravet om en anstændig behandling. Alle danske landbrugsorganisationer bør insistere på en anstændig behandling til fordel for deres medlemmer. Han vurderer, at landmændene selv må gå forrest i kampen for deres egne rettigheder:

- Det er et helt almindeligt forvaltningsretligt princip, at myndighedsudøvelse forudsætter det mindst indgribende magtmiddel brugt først. Der skal en virkelig god grund til for at kontrollere staldanlæg og marker uden samtykke, men når man læser Landbrugsstyrelsens publikationer, får man indtryk af, at der skal en virkelig god grund til for at indhente samtykke. Det kunne for mig tyde på, at der hos myndighederne i en periode har været mere fokus på sanktion og penge end på at respektere landmænds helt almindelige rettigheder på linje med samfundets generelt. Det kan ikke passe, at et landbrug skal bruge mange tusinde advokatkroner på at opnå en anstændig, juridisk korrekt behandling som man har krav på i forvejen. Vort kontor bliver dagligt kontaktet af frustrerede landmænd. I går ringede en landmand med endnu et eksempel på gennemført kommunal kontrol uden samtykke. Den givne begrundelse, at det er meget lettere uden at involvere landmanden. Det er helt uforståeligt, at en kommune vil udsætte sine borgere for en sådan behandling, siger Hans Sønderby.

Håndfaste rettigheder

Lovgivningen er fuld af håndfaste rettigheder til landmænd. Retssikkerhedsloven, det EU-retlige proportionalitetsprincip, retssikkerhedsprincippet mm, men når man læser det som Landbrugsstyrelsen skriver i sin vejledning og de udtalelser de kommer med, får man ikke indtryk af rettigheder. Kun af pligter og sanktioner, mener Sønderby.

Som eksempler peger han på, at det er helt uskarpt efter vejledningen, om myndighederne vil respektere retssikkerhedslovens beskyttelsesregler, og de seneste offentlige udtalelser går i retning af, at dansk ret står over EU-retten, som ellers indeholder håndfast beskyttelse af landmændene. Senest med den afsagte EU-dom. Den slags udtalelser er  med al respekt - mere vildledende end vejledende overfor danske landmænd, fastslår han. Den slags ting ville ingen andre erhvervsgrene finde sig i. Derfor må landbruget stå sammen om kravet om en anstændig behandling.

- I det almindelige liv kan alle danskere levere sig ind i frustrationen, hvis TDC skal flytte en ledning, og ikke kan sige hvornår de kommer. Det udløser raskvæk hjemmearbejds- og fridage, så der kan åbnes op til lejligheden. Ingen afleverer deres nøgle til deres private områder. Men når det gælder landmænd, forventer myndighederne tilsyneladende, at de bare kan gå ind, når det passer, og får man det varsel man har krav på, forventes det, at man er dybt taknemmelig. Det udløser naturligvis frustration i erhvervet, at myndighederne ikke sætter klare grænser op for sig selv, og det er i sig selv en tilsidesættelse af det EU-retlige retssikkerhedsprincip, som foreskriver, at man som landmand skal kunne klart forudsige sin retsstilling og kunne kræve den uden at stå i taknemmelighedsgæld. Det er glædeligt, at enhedschefen med anerkendelsen af adgang til bisidder og mulighed for at udsætte ved uopsættelige forhold. Det er et skridt i den rigtige retning som alle landbrugsorganisationer bør hjælpe Landbrugsstyrelsen på vej med. Nu er det tid at få sat handling bag ordene, så landmændene kan opleve, at deres rettigheder respekteres, slutter han.