Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Advokat: Ministerium overtræder juridisk vildledningsforbud

Af JOF - 13. feb. 2019 KL. 10:00

Advokat Hans Sønderby Christensen anbefaler branchen at indbringe sagen for Folketingets Ombudsmand.

Eftersom ministeriet ikke har korrigeret den offentligt fremsatte misforståelse om, at landbruget svigter sine forpligtelser efter landbrugspakken, anbefaler advokat Hans Sønderby Christensen branchen, at ministeriet indbringes for Folketingets ombudsmand, oplyser advokaten i en pressemeddelelse.

- Ministeriet undlader at give det fulde billede, og det strider efter min juridiske vurdering mod kodekset for deres virke fra 2015. Ministeriet kan ikke dække sig ind under, at politikerne overfortolker deres svar, fortæller Hans Sønderby Christensen, og uddyber;

- Det er en oppositions opgave i et demokrati. Det er netop det embedsværket skal stå op imod. Landbruget har ikke modtaget den mængde ekstra gødning som de kompenserende aktiviteter er udmålt efter. Det hører juridisk uadskilleligt med til det fulde billede, når der blandt politikere og befolkning opstår et billede af, at landbruget svigter.

Advokaten skærper dermed tonen overfor ministeriet efter en weekend med pres på landbruget og regeringen for at svigte miljø og de forudsætninger om kompenserende foranstaltninger, som er forudsat i Fødevare- og landbrugspakken.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame