Dansk landbrug risikerer, at den nuværende ordning, hvor eksportørerne skal betale for en ekstra vask af svinetransporter ved grænsen, skydes ned i retssystemet. Det er meldingen fra partner i Sønderby Legal med speciale i EU-ret advokat Hans Sønderby, som har udfærdiget en såkaldt Legal Opinion for Danske Svineproducenter. En vask som eksportørerne i dag er blevet pålagt af Danish Crown og Landbrug og Fødevarer at betale. Ellers kan det ramme hele det danske landbrug.

- Problemet opstår, hvis man ikke finder en lovlig ordning, for så risikerer man, at ordningen skydes ned i retssystemet og så står man med et system, som ikke kan opretholdes. Alle er interesseret i, at bilerne skal vaskes, men ordningen skal ikke kunne skydes ned. Lov og politik skal gå uadskilleligt hånd i hånd i denne sag. Ofrene bliver hele sektoren og hele landbruget. Ikke mindst svineslagterierne risikerer at komme i klemme, siger advokat Hans Sønderby Christensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ordning underkendes

Ifølge advokaten er det imod EU-lovgivningen at kræve, at eksportørerne skal betale for den ekstra vask ved den dansk-tyske grænse.

- Man risikerer at få underkendt ordningen. Det er meget vært at lovliggøre toldlignende afgifter i Europa. Det er en linedans af dimensioner, fordi her risikerer let at få at vide, at det ikke kan lade sig gøre at sætte krav om betaling for dobbelt vask. Hvis man vil fastholde kravet i ?fredstid?, så skal man finde en lovlig løsning for ikke at bringe dansk landbrug i fare, siger Hans Sønderby, der peger på, at det ikke er ulovligt at kræve dobbelt vask og desinfektion, så længe vask nummer to er gratis for eksportøren.

- Hvis man forestillede sig et krav om ekstra vask og desinfektion nummer to mellem Fyn og Sjælland, ville de fleste nok have let ved at se, at nummer 2 nødvendigvis skal være gratis fordi vasken kræves i alles interesse. Også i den nationale leverandørs interesse, siger Hans Sønderby

Parter skal mødes

Hans Sønderby Christensen opfordrer interessenterne til at komme i dialog hurtigst muligt.

- Der er brug for, at man sætter sig samen og forhandler om en ordning inden for mange eksportører når at få betalt, og kan kræve pengene tilbage med renter. Der er intet grundlag for bebrejdelse. Man skal forhandle om, hvordan man vil det gøre det mellem Landbrug og Fødevarer og Danske Svineproducenter og og finde en lovlig,ordning slutter advokaten, det peger på, at EU-Domstolen vogter nidkært over EU-traktatens forbud mod toldlignende afgifter.