Væksten er fordelt over alle kontinenter. Danmark og Norden havde en vækst på 49 procent, hvilket betyder at ACO Funki A/S har vundet markedsandele i et meget konkurrencepræget marked. Eksporten er steget med 80 procent, fordelt på 50 lande. Eksportandelen af den samlede omsætning udgør 70 procent, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

ACO Funki A/S har i 2017 opgraderet med nye medarbejdere på grund af væksten på 66 procent. Medarbejderantallet er steget med gennemsnit 19 personer. De nye medarbejdere er ved at være oplært og indarbejdet i organisationen og klar til den fortsatte vækststrategi de kommende år. ACO Funki A/S ser medarbejderne som sit vigtigste aktiv, skriver virksomheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I året 2017 har ACO Funki A/S leveret store projekter i Rusland; Projekter, som også indeholder montage. Dette har betydet en opgradering af supervisorfunktionen i den russiske afdeling for at sikre en effektiv gennemførelse af projekterne. Generelt anser Aco Funki A/S det for nødvendigt at have globale supervisorer til support af store projekter world-wide.

I efteråret 2017 etablerede ACO Funki A/S sammen med 21 andre virksomheder Danish Pig Academy. Der er etableret et stationært showroom, som altid kan besøges af såvel udenlandske som danske kunder. Her fremvises den bedste danske teknologi indenfor svineproduktion. Danish Pig Academy besøges løbende af forskellige delegationer og andre kunder fra udlandet. ACO Funki A/S ser det som et aktiv at danske virksomheder kan samarbejde i et sådant forum og dermed fremme dansk eksport generelt.

ACO Funki A/S fik for året 2017 et resultat før skat på 9,8 mio. DKK, hvilket er det bedste resultat i mange år. Ledelsen finder årets resultat tilfredsstillende, da der samtidig er investeret kraftigt i den fremtidige vækststrategi.

Der er i årets løb opstartet investering i nyt fuldautomatisk produktionsanlæg i Danmark og investeringen vil fortsætte i 2018.

ACO Funki A/S vil i fremtiden blive en endnu stærkere og mere væsentlig spiller, indenfor salg af staldmekaniseringsprodukter til svineproduktionen world-wide. Dette sker med ACO koncernen som kapitalstærk ejer i ryggen.