Hjallerup Maskinforretning slog dørene op til fire dages maraton-åbent hus fra den 30. april til den 3. maj. Og dagen derpå er der stor tilfredshed hos den nordjyske virksomhed.

Inge Kathrine Poulstrup, der er marketingkoordinator hos Hjallerup Maskinforretning fortæller:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Sikke fire dage vi har haft. Der har været et gæsteopbud, som vi sjældent vil glemme. Fredag strakte kassekørerne til de fem kasseapparater i butikken sig fra indgang til udgang i næsten syv timer i træk. Der var gratis pølser til alle og vi løb tør hen på eftermiddagen og måtte ud i byen og købe flere.

Inge Kathrine Poulstrup fortæller videre, at i alt 12.500 pølser blev spist. På et tidspunkt i løbet af fredagen var der en times kø for at få to pølser.

- Men alt foregik i ro og orden med smil på læben, både hos kunder og personale, siger Inge Kathrine Poulstrup.

Under alle fire dage blev der afviklet en stribe konkurrencer, og søndag blev der udtrukket præmier. Omkring 500 mennesker overværede udtrækning, hvor der gevinster for over 50.000 kroner. Hovedpræmien, en MF havetraktor. blev vundet af en mand fra Hjallerup.

- Alt i alt er vi ovenud tilfreds, også med omsætningen, som nåede over sidste år. Og her dagen derpå er vi er virkelig trætte, og butik og lager trænger til en makeover, slutter Inge Kathrine Poulstrup.