Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

8 veje til et mere effektivt landbrug

Sponseret af Semler Agro - 8. jul. 2019 KL. 07:00

Sponseret indhold

Info

Gisselfeld Klosters landbrug har været igennem en stor effektiviseringsproces, og i denne artikel kan du læse om 8 konkrete tiltag, man har indført i målet om at optimere produktionen.

Med 940 hektar fordelt på hybridrug, byg, hvede, sukkerroer, raps og frøgræs på en jordbund, der er meget forskellig, er Gisselfeld Klosters landbrug ganske krævende at drive effektivt. Det er en af grundene til, at landbrugschef Kim Lundby hele tiden arbejder med kollegaerne på at optimere landbruget. Her kan du læse om nogle af de konkrete tiltag, man indført gjort, som blandt andet har hjulpet med at sikre effektiviteten.

1) Ny mejetærsker og skærebord

I 2017 investerede man på Gisselfeld Kloster i en ny mejetærsker efter mange års erfaring med et andet, anerkendt mejetærskermærke:

citat startcitat start

Vi gik fem fod op, så vi kører med et 40 fods skærebord, hvilket har givet en kæmpe kapacitetsforøgelse.

Kim Lundby, landbrugschef på Gisselfeld Kloster

citat slutcitat slut

- Det er ingen hemmelighed, at vi kom fra et mærke, der er meget anerkendt på høstområdet med gode maskiner, serviceaftaler og support. Så der var meget at leve op til. Det var derfor en stor beslutning at skifte vores leverandør af mejetærsker, fortæller Kim Lundby og fortsætter:

- I 2017 skiftede vi så til en John Deere S690i mejetærsker med fuld GPS-pakke, bælter og firhjulstræk som led i vores tættere samarbejde med Semler Agro. Vores relationer til Semler skulle stå sin ultimative prøve. Vi ville se, om vi kunne få det til at fungere med et nyt mejetærskermærke og med supporten fra Semler Agro. Vores 'eksamen' i forhold til samarbejdet blev høsten i 2017.

rich-media-1
På Gisselfeld Kloster valgte man at investere i et 40-fods John Deere draper-skærebord, hvilket både har resulteret i en mere effektiv høst og bedre færdigvare.

Høsten i 2017 viste sig at blive vanskelig, da jorden var meget våd og afgrøderne var seje at høste. Mejetærskeren blev derfor også løbende optimeret og ombygget i tæt samarbejde med Semler Agro og fabrikken, så den kunne tage endnu mere materiale ind og kapaciteten blev forøget. Mejetærskeren bestod den første høst til UG.

I de periodevist fugtige forhold igennem høsten var det ikke noget problem for Gisselfeld Klosters John Deere S690i mejetærsker at komme frem. At man havde investeret i firehjulstræk og bælter hjalp også med at sikre et minimalt marktryk, hvilket viste sig at være optimalt i de kuperede marker og ikke mindst udlægsmarkerne. Udover at skifte mejetærsker valgte Kim Lundby i forbindelse med skiftet også at opgradere til et 40-fods skærebord:

- Vi gik fem fod op, så vi kører med et 40 fods skærebord, hvilket har givet en kæmpe kapacitetsforøgelse. Samtidig har det hjulpet meget, at vi har fået sat et Draper-skærebord på, som vi også har fået sat et støttehjul på, siger Kim Lundby, som ved udskiftningen af mejetærskeren også lagde meget vægt på at have både mejetærsker og skærebord samlet hos én producent:

- Nogle køber en mejetærsker og får sat et andet fabrikat af skærebord på. Jeg ville derimod helst kun henvende mig ét sted, hvis det nu ikke virker. Valget af et 40 fods draperbord har virkelig været en god investering, og det gør en stor forskel for os. Vi skal så køre lidt langsommere, men det gør ikke noget, fordi vi kan tage mere ind. Vi får desuden en bedre færdigvare, når maskinen er godt udnyttet, siger han.

rich-media-2
Gisselfeld Kloster skiftede mejetærskermærke til John Deere i 2017.

2) Automatisk dosering

Den anden ting, som Kim Lundby og hans folk har arbejdet med for at blive mere effektive, er automatisk dosering af såsæd og gødning:

- Vi er allerede i gang med at køre med varieret såsæd, men det foregår ved at vores chauffører manuelt styrer mængden, mens de kører gennem det meget skiftende terræn og jordtyper. Vi har alt fra JB3 til JB6 jord, lerede bakker, og derudover kalk, som træder frem i overfladen nogle steder, fortæller han og uddyber:

- Det er derfor vanskeligt at dosere manuelt, fordi det kræver, at man både kender landskabet rigtig godt, samtidig med at chaufførerne også tager højde for, hvor hurtigt systemet reagerer og opbygger højere mængder i tide.

rich-media-3
Med frøsåapparatet Väderstad Biodrill S360, der er udstyret med et præcist, radarkontrolleret udsåningssystem, har Gisselfeld Kloster fået nye muligheder i forhold til at få en mere effektiv såning.

Det problem kan løses med automatisk dosering på gødningen og såsæden, og med færdige arbejdsfiler har man allerede det teknologiske fundament til at implementere det:

- Vi har allerede kortlagt alle vore arealer og lavet faste kørespor på de enkelte marker, og med den automatiske dosering, som vi har på vores Väderstad, er jeg ikke i tvivl om, at vi vil øge effektiviteten og samtidig forbedre plantetætheden på vores marker, siger Kim Lundby.

3) Færre maskinleverandører

Selvom de ansatte på Gisselfeld Klosters landbrug har haft mange gode erfaringer fra andre mærker end John Deere, har man valgt i højere grad at ensrette maskinparken.

- Vi har valgt at gå hele vejen, så vi har plæneklippere, portaltraktorer, skovtraktorer og meget andet, som alle er af John Deere-mærket, fortæller Kim Lundby, der oplever flere fordele ved at have færre leverandører. Blandt andet sparer man tid på kontakten til mange forskellige leverandører og at holde styr på mange forskellige aftaler. At valget endte med at falde på Semler Agro, hænger ifølge landbrugschefen i høj grad sammen med maskinleverandørens indstilling til samarbejdet:

- Det er mit indtryk, at Semler Agro gør meget for at bevare en god, langsigtet relation, og det passer os rigtigt godt. Det er der flere fordele i, men det betyder også, at man lægger meget af sin tillid til én leverandør. Derfor er man afhængig af, at man har et velfungerende samarbejde, og det synes jeg også, at vi har fået opbygget, siden vi påbegyndte samarbejdet i 2010, fortæller han.

rich-media-4
På Gisselfeld Klosters landbrug dyrker man knap 1000 hektar fordelt på hybridrug, byg, hvede, sukkerroer, raps og frøgræs.

4) Mere ensartet elektronik

Med en samlet, grøn maskinpark har Gisselfeld Kloster også fået øget effektiviteten ved at få reduceret i antallet af elektroniske kommunikationssystemer fordelt på flere mærker:

- For os har det været vigtigt at have de samme, elektroniske systemer hele vejen rundt. Vi arbejder på, om vi kan bruge vores skærme endnu mere og reducere i antallet af de mange forskellige systemer vi har udover John Deeres. Vi arbejder også på at se, om vi kan få de forskellige isobus-styringer endnu bedre integreret med hinanden, og om vi kan få forenklet dem, fortæller Kim Lundby og uddyber:

- Der kommer i fremtiden kun mere og mere elektronik, og flere og flere ting bliver koblet sammen. Det øger kun vigtigheden af, at man ikke gør tingene unødvendigt kompliceret for sig selv ved at have flere forskellige systemer, der ikke kan kommunikere sammen.

rich-media-5
Som led i effektiviseringen skulle maskinparken på Gisselfeld Kloster ensrettes, og efter gode erfaringer med Semler Agro endte valgte med at falde på John Deere.

5) Fælles maskinovervågning

Den femte ting, der har spillet en rolle for at få effektiviseret landbruget og brugen af maskinerne, er de elektroniske overvågningssystemer, som maskinerne på Gisselfeld Kloster er koblet op på sammen med Semler Agro:

- Vi er begyndt at bruge mere tid på maskinovervågning for at undersøge, om maskinerne kører optimalt. Vi har sammen med Semler Agro adgang til rigtig meget data, som skaber stor værdi for os. Eksempelvis havde vi en fejl på en af traktorerne, som vi ikke helt kunne opklare. Der kunne Semler Agro hurtigt hjælpe os og fortælle, at det var en føler, der var gået, siger Kim Lundby og uddyber:

- Vi troede, at det var relateret til olien i gearkassen, men gennem fjernovervågningen kunne Semler Agro hurtigt fejlfinde og se, hvilken en del, det var, der skulle skiftes, og som de skulle medbringe i bilen. Det er meget mere effektivt at de først skille maskinen ad, mens vi holder stille. Det sparer tid for os og forbedrer vores oppetid.

rich-media-6
Det nuværende Gisselfeld blev grundlagt af Peder Oxe, der var Rigshofmester og byggede slottet fra 1547-1575.

6) Service udført af maskinleverandøren

Udover indkøbet af nyt udstyr har man på Gisselfeld Kloster også indgået et tættere samarbejde med Semler Agro om service - noget, som tidligere i højere grad blev udført af egne mekanikere:

- Tidligere lavede vi selv service, men jeg kan godt mærke, at teknologien rykker så meget nu, at det begynder at knibe at få vores egne folk til at ordne maskinerne. Førhen kørte vi med to mejetærskere selv og lejede også en. Vi havde en mand til at lave service på dem alle, men i de sidste år er vi gået over til professionelle montører og skruer slet ikke på mejetærskeren selv, siger Kim Lundby og uddyber:

- Det er efterhånden også begrænset, hvad vi kan lave på traktorerne nu. Derfor er vi i stigende grad afhængige af at trække på andre, dygtige folk, så vi kan koncentrere os om vigtigere opgaver ved at lade Semler Agro stå for service og vedligehold.

7) Efteruddannelse af personalet

Det faktum, at maskinerne er blevet mere avancerede, har også medført et øget behov for efteruddannelse af personalet. Her har Semler Agro igen vist sig som en god samarbejdspartner:

- Vi har tegnet servicepakker, hvor vi kan komme med på efteruddannelseskurser, og dem har vi deltaget i med stor succes. Både for erfaringsudvekslingen blandt andre kursister og for at blive opdateret af underviserne på den nyeste teknologi, så vi kan få mest muligt ud af den, fortæller Kim Lundby og fortsætter:

- Der kan være forskel på niveauet blandt vores folk i forhold til i hvor stor udstrækning, de bruger alle faciliteter, men de er rigtig gode til at supplere hinanden, hvis der opstår et problem. Det er bare vigtigt, at man også tør bruge den nye teknologi, når man har investeret i nyt udstyr. Der hjælper Semler Agros efteruddannelse af vores personale os godt på vej.

rich-media-7
Med meget varierede jordbundstyper og et bakket landskab, stilles der store krav til udstyret og landbrugshåndværket på landbruget ved Gisselfeld Kloster.

8) Rekruttering af unge talenter

Den sidste ting, der har hjulpet Gisselfeld Kloster med at få en bedre effektivitet, er en målrettet indsats for at tiltrække de unge talenter, som brænder for at arbejde med landbrug:

- Selvom de yngre medarbejdere ikke har den samme erfaring, er det meget vigtigt at have dem i medarbejderteamet. Erfaringen skal de nok få, men jeg må sige, at de er utroligt hurtige til at sætte sig ind i nye teknologier. Har de bare den mindste interesse, er det imponerende at se, hvor hurtigt de kan sætte sig op og i løbet af meget kort tid have styr på teknologien. Det har været lidt af en øjenåbner, siger Kim Lundby og uddyber:

- Så vi arbejder bevidst målrettet på at tiltrække de unge. De skal være en del af fremtiden, efterhånden som de ældre trofaste og erfarne medarbejder skal pensioneres. For ligesom, at maskinhandlerne er afhængige af de unge talenter, få dem ind, og få dem oplært til at kunne arbejde med de meget teknisk avancerede maskiner, har vi også brug for dem. Vi er også voldsomt afhængige af, at der er nogen der kan og vil køre vores maskiner, være fortrolige med brugen af de teknologiske hjælpemidler, som sammen med det gode håndværk skal sikre bedst mulig effektivitet og rettidighed i driften.

Læs mere om Semler Agro her.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame