Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

2016 var det bedste majs-år nogensinde

Af Morten Damsgaard - 19. jan. 2017 KL. 14:47

  • ww232965_1
  • ww232965_2
  • ww232965_3
  • ww232965_4
  • ww232965_5
  • ww232965_6
  • ww232965_7
  • ww232965_8
  • ww232965_9
  • ww232965_10
  • ww232965_11

I Slovakiet høstede det danskejede landbrug Dan Slovakia Agrar 2.600 hektar majs med de største udbytter nogensinde.

SLOVAKIET: Køresiloerne hos Dan Slovakia Agrar i Slovakiet er godt fyldt op med majs. Og majsen kommer fra et rekordlavt areal. Vækstsæsonen har været utrolig god i sæson 2016 for stort set alle afgrøder, så der er god grund til smil hos Ole Hjelm, den danske driftsleder hos det danskejede landbrug Dan Slovakia, som består af over 6.000 hektar markbrug og 8.000 søer samt 150.000 slagtesvin, hvoraf resten sælges ved 30 kg vægt.

Ud af 6.100 hektar planteavl udgjorde majsen 2.260 hektar i 2016 og betegnes som én af de vigtigste afgrøder:

- Vi har i 2016 avlet 11,4 ton pr hektar i majsen, så det er ganske tilfredsstillende, fortæller Ole Hjelm, driftsleder hos Dan Slovakia Agrar.

Flere solskinstimer

Generelt er der flere solskinstimer i Slovakiet end i Danmark, men man har ofte haft problemer med regnen.

- Ofte kommer der meget vand i juni, og derefter får vi ofte en meget tør periode. Men i 2016 har det været noget anderledes, og det har både været varmt, og der er kommet vand på de rigtige tidspunkter, så vi har avlet ganske fornuftigt, fortæller den danske driftsleder, som er bosat i Slovakiet.

- Omkring Velky Meder, hvor hovedgården er lokaliseret, er det overvejende sort stiv lerjord, hvilket egner sig godt til majsdyrkning i forhold til det mere nordlige Slovakiet.

Tidlig høst

Majsen deles i to hold på Dan Slovakia Agrar. I september høstes der 18.000 ton majs med 35 til 40 procent vand, som formales og dernæst sammenkørsel i silo, som senere bruges til foder. Efterfølgende tages de resterende majs, som tørres og enten bruges til svinefoder eller sælges.

- I et normalt år plejer vi at skulle høste 1.700 hektar majs med høj vandprocent for at nå 18.000 ton, men i 2016 kunne vi nøjes med 1.200 hektar på grund af de gode udbytter, fortæller Ole Hjelm, som kan fortælle, at høsten foregik med tre mejetærskere, og det blot tog 14 dage.

- Det hele skal igennem en kraftig Stade-slaglemølle, som drives af en 652 hestekræfter stærk motor, som formaler majsen, som vi derefter fordeler og komprimerer i køresiloer. Derefter udtager vi mellem 80 og 100 ton om dagen til svinefoder, fortæller den danske driftsleder.

Høsten af majsen til formaling foregår altid forholdsvis tidligt i september, og det er der en ganske særlig grund til.

- Det kan være svært at holde majsen fri for toksiner og jo tidligere høst, jo færre toksiner. Desuden er majsen med en vandprocent mellem 35 og 40 lettere at køre sammen i siloen, forklarer Ole Hjem, som også kan fortælle, at der tilsættes vand sammen med majsen fyldes i slaglemøllen.

- Kapaciteten ligger på 80 ton i timen, når vandet tilsætter vandet sammen med majsen foruden ensileringsmiddelet.

- Vi opdagede, at når majsen kom under 27 procent vand, var det meget svært at følge med til at tilsætte vand nok til formalingen, så derfor kan majsen hurtigt blive for tør.

Majsen fordeles derefter i køresiloer, hvor den trykkes sammen af gummiged og traktor.

- Vi dækker stakken ned med tre lag plast og dæksider, og når der tages af stakken, foregår det med e n teleskoplæsser med et fræserhoved, så stakken kan uden problemer stå åben i den ene ende, efterhånden som udtagningen skrider frem.

Mindre areal

De tørre majs høstes i oktober, og her skal vandprocenten ligge på 25. Majsen tørres derefter ned til 14 procent. Til sæson 2017 nedjusterer man arealet med majs - mest på grund af toksiner.

- I et normalt vådt år med meget regn under blomstring af majsen, når vi problemer med Fusarium-svampe, som derefter skaber torksiner, og dermed kan vi ikke bruge majsen til svinefoder, fortæller Ole Hjelm

- For at undgå toksinerne skal vi nedbringe majs-affaldet fra majsmarkerne, og derfor pløjer vi majsarealerne, så der ikke er risiko for overvintring af Fusarium og dermed toksiner.

En anden udfordring i majsmarken er billerne - både borebiller og majshalvmøl.

- Umiddelbart efter mejetærskeren afpudser vi alle stubbene, så vi gør en overvintring for majshalvmøllen så besværligt som overhovedet muligt, og vi sørger også for en sund rotation i majsmarkerne, for at tage livet af borebillerne.

- I første års marker er det intet problem med borebillerne, men i anden års marker skal man være meget opmærksom, da det giver mærkbare skader på majsplanterne, fortæller Ole Hjelm, som understreger sædskiftet som et vigtigt middel mod billerne:

- Vi pløjer majsen efter høst og sår hvede i de fleste arealer. Derefter sår vi raps med reduceret jordbearbejdning, inden vi igen sår majs med reduceret jordbearbejdning igen.

Den danske driftsleder fortæller også, at pløjningen hvert tredje år har den store effekt, at man er med til at holde toksinerne væk fra majsen. Han fortæller dog, at det ville da være rart at få ploven ud af maskinhuset og køre det hele pløjefrit, men indtil videre har man ikke fundet den perfekte løsning på, hvordan man skal bære sig ad i praksis.

Ole Hjelm fortæller, at bedriften har praktiseret majs efter majs, men derfor bliver nød til at tilsætte Force til majssåningen, for at få bugt med biller:

- Det er et pulver, som virker ligesom muldvarpe-gas, men da det kræver 10 kg pr. hektar og koster 5 euro pr. kg kan det hurtigt blive en dyr affære, fortæller han.

Borebillerne lever af majsstænglen og hvis en majsplante er under angreb, vælter planten.

- Stænglen kan simpelthen ikke holde sig selv oprejst, og vi kan tydeligt se forskel på majsen, de steder hvor det har drillet med doseringen af Force på majssåmaskinen - der er det meget svært at høste majsen.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame