Bygholm Landbrugsskole ved Horsens melder om et rekordstort antal tilmeldinger til den faglærte landmandsuddannelses modul 1B og modul 2 - på trods af den modsatte tendens på landsplan.
Der begynder 390 elever på landmandsuddannelsen på landsplan, og det er 74 færre end sidste år.
På Bygholm Landbrugsskole stiger elevtilgangen derimod med 30 procent i forhold til tidligere år. Skolen har derfor oprettet en ekstra klasse til modul 1B-eleverne med start 2. oktober.
- Eleverne har frit skolevalg. Der er mange, som vælger os i løbet af uddannelsen, fordi vi har et godt ry blandt eleverne, siger Esben Roved, der er uddannelseschef på Bygholm Landbrugsskole.
Tilmeldingen til landmandsuddannelsens afsluttende kursus, modul 2, afspejler også de positive takter. Modul 2 med start i januar har indtil nu 30 procent flere tilmeldte end sidste år.
Desuden har overbygningsuddannelsen agrarøkonom med start 4. september mere end dobbelt så mange tilmeldte i forhold til sidste år.
Stort samtaleemne
Et af forårets helt store samtaleemner i landbrugsskolekredse - og i dansk landbrug i det hele taget - har netop været den manglende tilslutning til landbrugets overbygningsuddannelser.
- Det bliver i allerhøjeste grad mere kompliceret at drive landbrug. Men der bliver uddannet for få på overbygningsuddannelserne. Dermed mangler erhvervet medarbejdere og især ejere af landbrug. Det er bekymrende, sagde Niels Quist-Jensen, formanden for Danske Landbrugsskoler til Maskinbladet i april.
Efter at Dansk Landbrug og det såkaldte Landbrugsuddannelsesudvalg har undersøgt årsagerne til frafaldet på overbygningsuddannelserne, står man tilbage med en stor opgave, nemlig hvordan man kan vende udviklingen i antallet af færdiguddannede driftsledere og agrarøkonomer.
Fremgang at spore
Og her har landbrugsskolerne et stort ansvar, mener Kaj Aage Højgaard. Han er forstander på Bygholm Landbrugsskole ved Horsens, og han mener, at skolerne har et stort ansvar for at informere de studerende om deres muligheder.
Bygholm Landbrugsskole har i løbet af foråret gjort en stor indsats for at informere de faglærte landmænd om deres muligheder.
Det ser nu ud til at have en positiv effekt. Skolen har nu 18 tilmeldte på modul 3 og 19 på agrarøkonom-studiet til september.
- Vi er meget glade for fremgangen, og det bekræfter os i, at mere information er vejen frem, siger Kaj Aage Højgaard der forventer at få flere tilmeldinger.
Information vejen frem
Den nylig gennemførte undersøgelse viser blandt andet, at de unges fravalg af overbygningsuddannelserne ikke skyldes utilfredshed med uddannelsens struktur eller kvaliteten af uddannelserne.
Derimod tyder det på, at informationen omkring mulighederne har været utilstrækkelig. De studerende ved ikke hvad de egentlig kan bruge en overbygningsuddannelse til, og mange landmænd er i tvivl om, hvilke krav man kan stille til en uddannet driftsleder.
- Resultatet af undersøgelsen bekræfter sådan set vore anelser, siger Kaj Aage Højgaard.
- Netop derfor har vi i foråret gjort meget mere ud af at informere vores modul 2-elever.
Indsatsen består i at holde informationsdage i løbet af foråret, hvor modul 2 eleverne har haft mulighed for at få overblik over uddannelsen, og de muligheder den rummer.
- Det drejer sig om en åben rådgivning frem for at sælge den uddannelse vi udbyder, siger studievejleder Jane Schütt, der er meget bevidst om, at det ikke er alle der vil have gavn af at videreuddanne sig til driftsleder.
- Vi er helt klar over at der er forskel på eleverne og deres behov for og udbytte af videreuddannelse. Derfor skal den personlige vejledning opprioriteres i fremtiden, siger hun.
Ikke kun for selvstændige
På Bygholm Landbrugsskole vil man gerne understrege, at en overbygningsuddannelse, eksempelvis driftslederuddannelsen ikke kun er for de elever, der vil være selvstændige.
- Det er en udbredt misforståelse, som vi skal have manet til jorden siger Erik Søndergaard.
Han underviser i økonomi på overbygningsuddannelserne på Bygholm Landbrugsskole.
- I takt med strukturudviklingen har landbrugsskolerne udviklet modul 3, så det ikke kun drejer sig om etablering, men også om de ting, man kan komme ud for som lønmodtager med ledelsesansvar.
- I takt med, at bedrifterne bliver større, vil der også blive brug for flere driftsledere. Der vil blive mange deciderede driftslederstillinger med personaleansvar og økonomisk ansvar, og her vil en overbygningsuddannelse selvfølgelig være uvurderlig, siger han.
- Men også de medarbejdere, der ikke har ovennævnte ansvar i deres jobbeskrivelse, vil kunne få stor gavn af uddannelsen, siger Erik Søndergaard.
Kompetencer ved køkkenbordet
Han mener, at landmænd i stigende grad vil få brug for sparringspartnere i hverdagen, som de kan drøfte økonomiske og ledelsesmæssige problemstillinger med.
- Mange landmænd har en driftsleder ansat uden egentlig at udnytte vedkommendes uddannelse, siger Erik Søndergaard.
- Jeg kan kun opfordre landmændene til at bruge alle de kompetencer, der er repræsenteret rundt om køkkenbordet. Det vil resultere i, at landmanden får et bedre grundlag at træffe beslutninger på, og det vil uden tvivl give medarbejderen en større tilfredshed i sit job, siger han.
