Agro Nord 2012
For 24. gang har Kultur- og Messecenter Aars, A/S Nordjysk Agrocenter og de fem nordlige Dansk Holstein Avlsforeninger fornøjelsen at invitere til AGRO NORD onsdag den 7. marts kl. 09.30 - 22.00.
På AGRO NORD præsenteres det bedste avlsmateriale indenfor dansk og udenlandsk kvægavl. AGRO NORD er et skue med masser af kvæg og kosnak. Her er bedømmelse af elitekøer og afkomsgrupper, og her præsenteres det sidste nye i staldbyggeri, inventar og alt andet indenfor maskiner og tekniske hjælpemidler.
Agro Nord 2012 afsluttes fra kl. 19.00-22.00 traditionen tro med en rigtig showaften, der byder på et afvekslende program. Første punkt er udpegning af " Miss Agro Nord 2012" det sker blandt de fire malkeracers modelkøer. Naturligvis er det sidste programpunkt en forrygende auktion over udvalgte elitedyr.
Dagen igenem er der mulighed for at følge bedømmelsen, der i år vil foregå i en ring. Der vil være god lejlighed til at de besøgende får mere tid til at besøge de øvringe udstillinger i messehallerne. Begge udstillingshaller er fyldt til bristepunktet med udstyr og tilbud til det moderne kvægbrug.
Ligesom tilfældet har været de senere år, har de fire firmaer, der sælger genetik, besluttet at deres stande er placeret i Agrocentret. Igen i år præsenteres de mest benyttede danske kødkvægsracer også i Agrocentret.
Læs mere på www.agronord.dk eller www.messecenteraars.dk
Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev
Få nyhederne direkte i din indbakke



